Uddannelse i ISTDP
Selskabet for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi udbyder i samarbejde med danske og udenlandske ISTDP-terapeuter kurser i ISTDP. Ligeledes formidler Selskabet de træningsmuligheder, de godkendte danske ISTDP-trænere udbyder.
Pre-core
Den såkaldte ”pre-core”-uddannelse, et kursus på 5 dage, der giver en grundlæggende indføring i den intensive korttidsdynamiske metode og dens teoretiske fundament. ISTDP Danmark anbefaler pre-core-uddannelsen som en måde at stifte praktisk bekendskab med metoden før optag på core-uddannelsen.
Core
Den såkaldte ”core”-uddannelse, et 3-årigt uddannelsesforløb med 12 årlige mødedage i mindre grupper af ca 8 deltagere. Deltagerne lærer at arbejde på tværs af det diagnostiske spektrum og modtager løbende supervision på sit arbejde ved den eller de tilknyttede undervisere.
Videregående
Øvrig undervisning, så som ”advanced training” for terapeuter efter core-uddannelsen, såvel som mere uformelle indføringer i metoden og seminarer med særlige fokusområder ved danske såvel som udenlandske undervisere.
Godkendte danske undervisere
Formel undervisning på pre-core- og core-uddannelserne foretages af hertil godkendte trænere, der alle har gennemgået en træneruddannelse ved en internatinalt anerkendt underviser. Ved særlige ønsker om undervisning kan underviserne kontaktes individuelt.
